Galleri / Grøften

Grøften

Der var et meget velbesøgt foredrags arrangement på Selmersbo fredag den 8. november. Titlen på foredraget var "Startede på de bonede gulve og endte i "Grøften"", og foredragsholderen var Poul Eriksen.
 
Poul Eriksen fortalte meget levende om sit lange liv i restaurationsbranchen med en enkelt afstikker til militæret. Poul Eriksen startede som kokkelev, og tjente på flere af de kendte steder i København, bl,a. D'Angleterre. Dengang i 40'erne var kok og især kokkelev det nederste sted i restaurant hierarkiet.Det er svært at forstå i vor tid, hvor gode kokke jo nærmest kan gå på vandet.
 
Fokus i foredraget var på Poul Eriksens tid som restauratør i Grøften i Tivoli i 20 år - startende i 1996. Grøften er jo nærmest en institution og det at være restauratør i Grøften er en balancegang mellem tradition og fornyelse. 
 
Poul Eriksen beskæftigede over 100 personer, da han var i Grøften, og bl.a. var der 7 medarbejdere, der sad og pillede de friske rejer. De mængder af råvarer, der blev tilberedt i løbet af sæsonen var imponerende. Der blev talt i ton.
 
Der er mange stamgæster, og der har været mange kändisser igennem Grøften. Poul Eriksen fortalte om de mange oplevelser, og de mange notabiliteter Poul Eriksen havde talt med. Det blev også vist et uddrag af de digte, som kendte personer har lavet til Grøften.
 
Nedenfor kan ses billeder af Roger Moore, Eva "kolonihavehus" Madsen, lidt om mængderne af råvarer samt et par digte. Tryk på billederne for at få dem større.
Selmersbo | Selmersvej 13, 2970 Hørsholm  | Tlf.: 48 49 43 00