Galleri / Slavekaptajnen i Hørsholm

Slavekaptajnen i Hørsholm

Fredag den 22. november var museumsinspektør Ida Rosenstand Klahn på Selmersbo og fortalte om slavekaptajnen i Hørsholm. Da Danmark i 1917 solgte De Dansk Vestindiske Øer til USA, var det afslutningen på en 250 års epoke, hvor Danmark havde haft kolonier i Caribien og Afrika. Handelen på de oversøiske pladser er et meget dystert kapitel af Danmarkshistorien for et af dens formål var at fragte slaver fra Afrika til Amerika. En af dem der tjente en formue på slavehandelen var slaveskibskaptajnen Jørgen Andreas Hiorth, som slog sig ned i Hørsholm i begyndelsen af 1780’erne. Han boede i det hus, der i dag kaldes Fuglsanghus. Det er historien om slavekaptajnen i Hørsholm, museumsinspektør Ida Rosenstand Klahn fortæller om.
 
Et spændende og farverigt indslag i Hørsholms historie - og en kærkommen afveksling til nutidens budgetvedtagelser, arealoverførsler, lokalplaner mm.
 
De mange tilhørere var meget tilfredse med foredraget.
Selmersbo | Selmersvej 13, 2970 Hørsholm  | Tlf.: 48 49 43 00